Mads Conrad-Petersen har været en af verdens bedste herredoublespillere de senere år. Derfor kom det som en stor overraskelse, da han for tre måneder siden meldte ud, at han tog en pause på ubestemt tid fra topbadminton. Den 31-årige Conrad fortæller her i et interview med Badminton Today om, hvilke overvejelser der lå bag beslutningen, ligesom han ser tilbage på sin karriere.

Af Theis Otzen (interviewet er foretaget i januar 2019, før beslutningen om et nyt makkerskab med Mathias Boe var truffet)

Det vakte stor overraskelse i den danske badmintonverden, da Mads Conrad-Petersen i november 2018 annoncerede, at han tog en pause fra landsholdstræningen i Brøndby og dermed også satte det mangeårige makkerskab med Mads Kolding på standby.

Den 31-årige doublespiller, som i en årrække har været med helt fremme i verdenstoppen, havde ganske enkelt brug for at få en pause fra badminton, som har fyldt det meste af hans tilværelse de sidste mange år.

”Vi var inde i en dårlig stime, hvor vi ikke leverede på banen, og det frustrerede mig virkelig,” fortæller Mads Conrad, da Badminton Today møder ham i Valby, hvor han bor med kæresten Nanna og deres datter. Hensynet til familien var også en af forklaringer på den overraskende pause.

”Der er ingen grund til lægge skjul på, at det har været rigtig hårdt for min kæreste, når jeg har været ude til turneringer. Jeg har haft mere end 140 rejsedage om året, og jeg har ikke bare kunnet komme hjem, hvis lokummet brændte. Hun har stået med det hele selv. Så når jeg kom hjem, krævede det derfor en del tilvænning at komme ind i familielivet igen. Jeg fik derfor lyst til at tage konsekvensen og tage en pause, fordi jeg på det tidspunkt i efteråret ikke følte jeg kunne være 110 procent på banen. Jeg ville gerne have en periode, hvor jeg selv kunne bestemme. Når man er med på World Touren er ens frihed begrænset,” fortæller Mads Conrad.

Familien har fået mere tid
Efter han havde meddelt sin makker Mads Kolding samt landstrænerteamet om sin beslutning, har Mads Conrad kunnet bruge meget mere tid med familien. Og lysten til at skabe et godt familieliv for alle tre i familien, har blandt andet betydet, at den lille familie snart flytter til Hillerød, hvor de har købt et hus. Her kommer Mads Conrads kæreste fra, og hendes familie bor stadig i byen og kan dermed være med til at hjælpe med parrets datter, hvis Mads Conrad igen skulle få lyst til at genoptage karrieren og igen begynder at rejse jorden rundt for at spille badminton.

Siden han stemplede ud af landsholdstræningen og World Touren i november har badminton ikke fyldt meget i hans dagligdag, selvom han ikke helt har kun slippe den sport, han har dyrket det meste af hans liv.

”Jeg har fulgt lidt med på blandt andet Instagram, og jeg har også spillet holdkampe for Skovshoved. I januar var jeg ude at spille en holdkamp i Malaysia, og op til det, var jeg ude at træne med de andre doublespillere fra landsholdet, men ellers har jeg koncentreret mig om familien,” siger Mads Conrad.

Tog også pause som helt ung seniorspiller
Det er ikke nyt for Mads Conrad pludselig at stemple ud fra badmintonlivet. Som helt ungt stortalent i Århus løb han surt i det, og han valgte at stoppe på Elitecenter Aarhus, der dengang blev ledet af Morten Frost. Efter en periode, hvor livet handlede om alt andet end badminton og i stedet bestod af festlige aftener i Århus, natlige pokerspil på nettet og mange andre ting, som unge mænd i starten af tyverne kan finde på at bruge tid på, valgte Conrad dengang at give badmintonsporten et skud igen. Og heldigvis for det.

Læs også: Conrad som 20-årig: Gnisten tog på orlov

Da Badminton Todays skribent interviewede Conrad i 2008, kort efter han havde valgt igen at satse på badmintonsporten, erklærede den unge Vejen-dreng, at han ville i top 10 i verden. Og det mål er for længst nået. I flere år har Mads Conrad og makkeren Mads Kolding nemlig været med helt fremme på verdensranglisten, og det har givet dem en fjerdeplads, som den bedste placering.

Når han i dag kigger tilbage på de seneste ti år, siden har erklærede sig klar til at komme op at bide skeer med de store navne, er han glad for sin karriere – selvom den har budt på op- og nedture.

”Jamen det har da været rutsjebanetur. Jeg kom til Brøndby og var nederst i hierarkiet. Jeg gav alt på træningen. I starten boede jeg på Gildhøj Kollegiet og levede af et lille beløb på et par tusinde kroner om måneden fra Team Danmark. Det var lidt svært at få det til at hænge sammen. Jeg blev sat sammen med Jonas Rasmussen, og vi startede ud med nogle gode resultater i Asien og kom i VM-kvartfinalen,” siger Conrad og fortsætter:

”Jeg har i perioder været frustreret på træningen. Hvis vi fx har trænet godt mandag og tirsdag i en uge med gode øvelser, så har vi spillet kampe mod de andre par onsdag, og det er så ikke altid gået lige godt. Så er jeg blevet pisse sur og har virkelig taget det med hjem. Men med alderen er jeg blevet bedre til at håndtere den slags situationer. Det hjælper også, jeg har fået en datter, fordi så kommer man hjem og tænker på hende i stedet for det andet. Men jeg føler, at jeg har udviklet mig de seneste år. Jeg er blevet bedre til at tage ansvar,” siger Conrad.

Økonomisk gevinst
I interviewet med Badminton Todays skribent for ti år gjorde Conrad det klart, at han ikke ville ende som en top 50-spiller uden uddannelse og uden en økonomisk sikkerhed. Pengene er de senere år vokset i badmintonsporten, og han har tjent penge nok til at kunne lægge til side til blandt andet boligkøb.

Han ved endnu ikke, hvad fremtiden vil byde på, når han en dag lægger ketsjeren endeligt på hylden.

”Jeg kan sagtens se mig selv i en rolle som træner, agent eller rådgiver for unge spillere. Det er vigtigt som ung spiller at have nogle, som kender sporten. Jeg kunne godt selv have brugt det, da jeg var ung spiller. Jeg havde en aftale med et firma, som leverede udstyr og så et mindre beløb. Efter en turnering i Malaysia kom der så et andet firma og tilbød mig vel nærmest det ti-dobbelte, men på det tidspunkt var jeg bundet til den knap så lukrative kontrakt. Sådan en situation kunne være undgået, hvis jeg havde fået noget rådgivning, inden jeg havde tegnet min første sponsoraftale,” siger Mads Conrad Petersen, som i de senere år har været sponsoreret af den franske udstyrsgigant Babolat.

Skuffelsen op til OL
De senere år har budt på masser af store resultater, men også skuffelser. Særligt en står mejslet fast i hukommelsen. Nemlig da OL-deltagelsen glippede i 2016.

”Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en skuffelse, men det var i hvert fald en stor frustration. Vi spillede rigtig godt op til OL og ligger nummer 9 på verdensrangliste. Boe og Mogensen ligger 8, men har det svært efter Mogensen fik en hjerneblødning ved EM for hold i februar måned det samme år. Vi spillede virkelig godt i en række turneringer, og vi syntes det var helt uomtvisteligt, at vi skulle til OL,” fortæller Mads Conrad.

Men landstrænerteamet valgte alligevel at udtage Boe og Mogensen, som fire år tidligere havde hentet en OL-sølvmedalje med hjem fra London-legene.

”Vi syntes, det skreg til himlen, hvor forkert den beslutning var. Vi troede, vi var kommet videre, men til turneringerne lige efter OL, så slog vi helt op i banen. Landstrænernes beslutning gjorde, at vi i en periode ikke rigtig ønskede, at Lars Uhre (daværende cheflandstræner, red) skulle coache os. Men til sidst endte det alligevel med, at ville have ham til at coache os, fordi han jo er en super dygtig træner,” siger Conrad.

Oplevelser som OL-dukkerten har givet Conrad hår på brystet.

”Når man begår sig i topsport, hvor det handler om at vinde, så lærer man på en måde at være et dumt svin. Det ligger ikke naturligt til mig – så det har været noget, jeg har skullet tilegne med. Og jeg har det også sådan, at jeg gerne vil vinde, men det skal gerne være på en ordentlig måde,” siger Mads Conrad.

Danske badmintonseere har især set Conrads frustrationer i kampe mod den indonesiske verdensmester Kevin Sukalmuljo og Marcus Gideon. Her har især Kevins til tider usportslige opførsel pirket til Conrads retfærdighedssans.

”Uretfærdigheder kan jeg have svært ved at tackle. I mange år i træk har vi set forskellige kneb, og jeg savner nogle gange det menneskelige aspekt i sporten,” siger han, som samtidig mener, at mental træning bør fylde mere i badmintonverdenen end tilfældet er i dag.

”Mental træning kan betyde meget. Men jeg tror, det bliver underprioriteret af mange. For mig har jeg i hvert fald prioriteret badminton og styrketræning og så selvfølgelig familien, og det har betydet, at der har været knap så meget plads til det mentale,” siger Mads Conrad, som dog også kan mærke, at jo ældre han er blevet jo mere ro har han fået på tankerne op til og under kampe.

”Jeg hviler mere i mit eget niveau nu end tidligere. Jeg ved, hvad jeg kan, og det kan hjælpe en, hvis det ikke lige kører. Jeg har også lært, at al forberedelse ikke behøver at være perfekt.  Men omvendt så kan man også nogle gange komme til at tænke for meget over tingene jo ældre man er,” siger Mads Conrad, som på spørgsmålet om hvilke gode råd han ville have givet til sig selv som 20-årig på tærsklen til en professionel badmintonkarriere, svarer:

”Jeg ville have sagt, at du skal være omstillingsparat. Du skal være klar til et liv med mange op- og nedture. Man lærer at navigere i vild succes og vild nedtur, og de store følelser er i brug. Husk at hvil lidt mere i dig selv og tro på, at det nok skal gå. Og vær klar på, at jargonen på landsholdstræningen godt kan være en anden, end du er vant til,” siger Mads Conrad.