De overraskende vindere af China Open er Årets badmintonspillere i Danmark
Det blev herredoublen Anders Skaarup og Kim Astrup, der blev kåret til Årets Badmintonspiller 2018.
2018 blev et flot år for herredoublen, som hentede tre store titler. Sejren i China Open var kronen på værket, ligesom de på et tidspunkt var oppe som nummer fem på verdensranglisten.
“Vores 2018 var fuldstændig fantastisk, og vi har udviklet os individuelt og som par. Så vi er sindsygt glade og stolte. Vores 2019 og 2020 bliver også interessant. Jeg håber, vi kan blive ved med at bygge på. Det er nogle måneder siden vores China Open-sejr nu,” siger Anders Skaarup til badminton.dk