Viktor Axelsen klar til semifinalen ved India Open

0
628
Viktor Axelsen er klar til semifinalen ved India Open. Foto: BadmintonPhoto.com

Der er dansk deltagelse i to af lørdagens semifinaler ved Super 500-turneringen India Open.

Af Theis Otzen

Danske Viktor Axelsen vandt sikkert sin kvartfinale ved India Open. Modstanderen var H.S. Prannoy fra Indien. I løbet af 36 minutter havde Axelsen vundet med cifrene 21-10, 21-16.

Lørdag møder han endnu en inder. Denne gang er det Kashyap Parupali, som er placeret som nummer 55 i verden.

Axelsen får følgeskab i semifinalerne af Anders Skaarup og Kim Astrup. Det danske par er topseedet ved Super 500-turneringen, der spilles i New Delhi. I fredagens kvartfinale slog de thailænderne Tinn Isriyanet og Kittisak Namdash 21-18, 21-15. I semifinalen møder de koreanerne Lee Yang og Wang Chi-Lin.

Desværre lykkes det ikke Mia Blichfeldt at spille sig videre fra kvartfinalen. Hun mødte hjemmebanefavoritten PV. Sindhu. Den unge dansker formåede at presse den tidligere verdensetter, men tabte 19-21, 20-22.