Danmarks bedste ungdomsspillere sled sig til medaljer i Greve

0
275

Der var masser af gode badmintonkampe, da DM for ungdomseliten i weekenden blev spillet i Greve. 

Af Theis Otzen

Lyden af fjerbolde, der rammer ketsjere rungede weekenden igennem i tre haller i Greve Idrætscenter.
Det sjællandske idrætscenter var vært for Ungdoms-DM for eliten inden for U13, U15, U17 og U19.
Derfor var masser af intense kampe mellem de bedste ungdomsspillere i Danmark i øjeblikket.
En af dansk badmintons mest erfarne trænere er Michael Kjeldsen. Han er sportschef i den århusianske klub Højbjerg og var taget til Greve med 31 spillere fra klubben.
Ifølge Kjeldsen er Ungdoms-DM en vigtig begivenhed, som samtidig er det største ungdomsstævne.

“Det er et vigtigt stævne, fordi det er den eneste af sin slags i Danmark. Der er mange nuværende og tidligere landsholdsspillere, som igennem tiden har hentet medaljer ved ungdoms-DM. Men dermed ikke sagt, at alle dem vi oplever i dag slår til og bliver topspillere. Når vi kigger på U19 så begynder det at spidse til, men i de yngre rækker er det muligt at sige noget, om hvem der kan drive det til noget,” vurderer Michael Kjeldsen.

Ved DM-kampene i Greve var der bag hver bane sat to stole op med et skilt med påskriften “Coach”. Nøjagtig som når de voksne elitespillere spillere turneringer var der også her plads til trænere, som kunne coache spillerne i kampen. Michael Kjeldsen indtog selv trænerstolen og ofte var det i selskab med en trænerkollega fra en anden klub, idet mange af doublekonstellationerne består af spillere fra to forskellige klubber.

“Det er lærerigt at sidde ved siden af en træner fra en anden klub. Man kan udveksle ideer og på den måde lære af hinanden. Det er ikke så tit, vi mødes på tværs af klubberne, så det er rigtigt godt,” siger Michael Kjeldsen.

Finalerne ved Ungdoms-DM blev spillet søndag eftermiddag. Her blev der uddelt 20 guldmedaljer. Se hvordan det gik ved finalerne herunder.

Herresingle:
U13: William Bøgebjerg, Solrød Strand vs. Salomon Adam Thomasen, Højbjerg: 21-16, 21-13
U15: Christian Faust Kjær, Viby J. vs. Mikkel Langemark, Skovshoved: 21-15, 21-13
U17: Mads Juel Møller, Højbjerg vs. Magnus Johannesen, Aalborg Triton: 17-21, 21-13, 19-21
U19: Jonas Jæger, Lillerød vs. Oscar Sunekær Bertelsen, Solrød Strand: 21-18, 19-21, 23-21

Damesingle:
U13: Malou Pedersen, Lillerød vs. Maria Højlund Tommerup, Solrød Strand: 21-8, 19-21, 14-21
U15: Frederikke Østergaard, Kolding BK vs. Kathrine Vang Rasmussen, Solrød Strand: 21-16, 18-21, 16-21
U17: Laura Fløj Thomsen vs. Anna Siess Ryberg, Hvidovre: 21-14, 18-21, 21-18
U19: Line Christophersen, Gentofte vs. Amalie Schulz Terp-Nielsen, Højbjerg: 21-7, 21-13

Herredouble:
U13: Lasse Linderoth Pedersen Højbjerg/William Bøgebjerg, Solrød Strand vs. Patrick Eilsborg, Lyngby/Robert Nebel, Værløse: 21-18, 21-8
U15: Jeppe Søby Hansen, Greve/Mikkel Langemark, Skovshoved vs. Hjalte Linde Johansen, Odense OBK/Daniel Roger Jensen, Viby J.: 21-13, 21-13
U17: David Brand, Lillerød/Marcus Rindshøj, Lyngby vs. William Kryger Boe, Odense OBK/Christopher Vittoriani, Skovshoved: Brand/Rindshøj vinder på walkover pga. skade til Vittoriani.
U19: Mads Muurholm Petersen, Højbjerg/Daniel Lundgaard, Værløse vs. Jacob Hougaard Jensen, Kolding BK/Christian Larsen, Viby J.: 21-19, 21-18

Damedouble:
U13: Kajsa Van Dalm, Brønderslev/Sophia Lemming, Højbjerg vs. Malou Pedersen/Anna-Sofie Nielsen, Lillerød
U15: Kathrine Vang Rasmussen/Amanda Abildgaard, Solrød Strand vs. Emma Irring Braüner, Højbjerg/Frederikke Østergaard, Kolding BK
U17: Caroline Terreni/Astrid Molander, Værløse vs. Simona Pilgaard, Odense OBK/Emilie Nesic, Odense OBK
U19: Amalie Magelund Krogh/Freja Ravn Nielsen, Greve/Solrød Strand vs. Amalie Schulz Terp-Nielsen, Højbjerg/Christine Busch Andreasen, KBM2010

Mixeddouble:
U13: Alberte Petrea Prasz Espersen, Holbæk/Robert Nebel, Værløse vs. Marie Viscovich, Skovshoved/William Bøgebjerg, Solrød Strand: 21-17, 14-21, 19-21
U15: Frederikke Østergaard, Kolding BK/Christian Faust Kjær, Viby J. vs. Benedicte Sillassen, Holbæk/Mikkel Langemark: 21-17, 21-14
U17: Anna Siess Ryberg, Hvidovre/Mads Vestergaard, Højbjerg vs. Laura Fløj Thomsen/Mathias Solgaard, Ikast: 21-18, 21-16
U19: Mads Muurholm Petersen, Højbjerg/Malene Kæseler, Ikast vs. Rasmus Prasz Espersen/Christine Busch Andreasen, Holbæk/KMB2010: 11-21, 21-18, 21-17